Velkommen‎ > ‎

Vil du være frivillig?

Det giver glæde i hverdagen at være med til at gøre en indsats for andre, og man får rigtigt meget igen som frivillig. 
Som frivillig gør du en forskel og bliver klogere på livet. Du kan udvikle dine menneskelige kompetencer, blive en del af et værdifuldt fællesskab, få noget at skrive på CV'et og også udvikle dig fagligt.

Hvem kan blive frivillig?
Det vigtigste er lysten.. og et overskud at give af til andre mennesker.

Hvilke opgaver kan jeg vælge mellem?
Der er altid brug for flere frivillige, og der er mange foreninger/grupper i Varde kommune som har brug for en frivillig hånd.  Det er altid dig, der bestemmer, hvilke opgaver, på hvilket tidspunkt og hvor mange timer, du vil tilbyde.

Held og lykke med dit frivillige arbejde!


            Se aktuelle frivilligjob her:

                     Frivilligjob.dk

Hvordan bliver jeg frivillig?
Se aktuelle frivilligopslag eller kom ind i Storegade 25B i åbningstiden, kontakt os på telefon eller send en mail. Herefter vil du blive tilbudt en samtale, hvor du får mere at vide om dine muligheder for at yde en frivillig indsats, samt blive orienteret om de generelle regler for at yde en frivillig indsats. 
Det er naturligvis en samtale, hvor der bliver lyttet til dine ønsker og kompetencer, og hvor der bliver taget udgangspunkt i dine personlige ressourcer.
                                   
Overvejelser du kan gøre dig inden en samtale:
  • Vil du hjælpe ældre
  • Vil du børn/unge 
  • Hvor meget af din tid har du lyst til at være frivillig,- fast en gang om ugen, en gang imellem eller ved enkelte arrangementer.  
  • Ønsker du at hjælpe et medmenneske i en svær situation?
  • Vil du yde en indsats af praktisk karakter?
  • Har du eventuelt nogle kompetencer som kan bidrage til at drive en forening? 
Når man vælger at hjælpe andre, glæder man ikke alene andre, men også sig selv, for indsatsen giver gode venskaber, netværk og spreder glæde i dagligdagen.